Vi er altid på udkig efter talentfulde personer, så hvis du mener, at du kan have glæde i et arbejde hos We Digitize og kan bidrage til vores kunders og udgiveres succes, så hører vi meget gerne fra dig på [email protected]. Lige nu søger vi specifikt følgende.
Vil du være SEO Manager hos os?
We Digitize søger lige nu en SEO Manager, som opererer som mellemleder med rapportering direkte til topledelsen. We Digitize er et digitalt bureau med fokus på international SEO og linkbuilding. Vi står for linkbuilding for nogle af de største aktører på markedet og er i hastig vækst.
Som SEO Manager vil du være bindeleddet mellem topledelsen på den ene side og kunder, udgivere og leverandører på den anden. Dit arbejde vil primært bestå i at kultivere forholdet imellem We Digitize og dets kunder og udgivere, men også at planlægge og eksekvere større ordrer samt kontrollere leverancer m.v. fra vores leverandører. Du får dermed en styrende og vigtig rolle i koncernen, der består af tre selskaber.
Din daglige gang vil være på vores kontor i Odense City og din nærmeste samarbejdspartner vores nuværende SEO Manager, som ved ansættelsen vil fungere som Senior SEO Manager og din mentor.
Hvad tilbyder vi?
- Behageligt og uformelt arbejdsmiljø
- Udfordrende og spændende opgaver inden for SEO, ledelse, relationer og planlægning
- En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med pension, helbredsforsikring osv.
- Udvikling af dine evner inden for SEO, ledelse, kommunikation og projektstyring
- Fleksible arbejdstider som passer til dine ønsker og behov
Hvad forventer vi af dig?
- Du er ansvarsfuld og kan motivere dig selv
- Du er grundig i dit arbejde
- Du er god til at kommunikere med kunder, leverandører og partnere
- Du har teknisk indsigt (du har f.eks. arbejdet med SEO og linkbuilding før, eller har en videregående uddannelse indenfor multimediedesigner e.l.)
- Du er venlig og imødekommende og kan ”tale med alle”
Vi sørger for en grundig oplæring og du får tilknyttet en erfaren medarbejder som mentor. Vi ser gerne du kan starte i januar 2022.
Du kan læse mere om os på wedigitize.dk og du er velkommen til at kontakte os for mere information på [email protected] eller telefon 70601001.
Kan du lide at arbejde med tekstforfatning?
– Så er du måske en af de ti deltidsmedarbejdere, vi søger lige nu.
Her har du muligheden for at blive en del af en spændende ung virksomhed i kraftig vækst omgivet af engagerede og dygtige kolleger.
Du vil få din gang i vores smukke lyse lokaler midt i hjertet af Odense, på Vestergade 55, 1. sal samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
Stemningen på kontoret præges af en alle-hjælper-alle-attitude, og der hersker en behagelig og afslappet atmosfære.
Dine arbejdsopgaver vil hovedsagligt bestå af:
- At skrive tekster til vores kunders annoncers
- At skrive indhold til online medier
Vi forventer at:
- Du som person er imødekommende, humørfuld, motiveret og har en professionel tilgang til arbejdsopgaver
- Du er en stabil og ansvarlig medarbejder
- Du er god til at skrive på dansk og engelsk
Det er en fordel hvis du kan skrive godt på andre sprog så som norsk, finsk, svensk m.v.
Løn
Starter på 105 kr. / t. og går op til 195 kr. / t. afhængigt af: Erfaring, antal skrevne sprog, kvantitet og kvalitet. Oveni det selvfølgelig feriepenge og diverse goder.
Hvis du er interesseret, så send dit CV samt et par ord om dig selv til [email protected].
Vi mangler også tekstforfattere til vores kontor i København K. Se mere her.