Hvad er en SEO-specialist?

Det har aldrig været vigtigere for virksomheder at nå så langt ud på online platforme som muligt. Derfor sætter flere og flere af dem store summer af til at få hjælp fra eksperter i SEO, som ved lige præcis, hvad der skal til for at booste din virksomheds tilstedeværelse på nettet. Men hvordan bærer de sig ad med dette? Hvad skal man kunne for at blive en god SEO-specialist? Hvad er en SEO-specialist, og hvad er SEO overhovedet – og hvor meget af det kan du lave uden at få hjælp fra en ekspert? Alle disse spørgsmål får du svar på i dette blogindlæg.

SEO: Hvad er det?

For at svare på, hvad en SEO-specialist er, lad os først starte med at slå fast, hvad det egentlig er, SEO-specialister specialiserer sig i. Som du måske allerede ved, så er SEO en forkortelse for “search engine optimization” – eller søgemaskineoptimering, som det hedder på dansk. Som navnet antyder, så går det kort fortalt ud på at forbedre din virksomheds tilstedeværelse på søgemaskiner som Google så meget som muligt. Der er mange måder at gøre dette på. Nogle af de mest almindelige metoder er søgeordsoptimering, linkbuilding, annoncering, tekstforfatning, dataanalyse med værktøjer som Google Analytics og hjemmesideoptimering.

Hvad gør en SEO-specialist?

Når det kommer til eksekveringen af alle de metoder, vi lige har nævnt, får en SEO-ekspert det til at ske ved at have rigtig mange bolde i luften. Selvfølgelig vil der følge forskellige arbejdsopgaver med hver stilling, og derfor kan vi naturligvis heller ikke opsummere dem alle her. Dog er det rimelig sikkert, at du som SEO-specialist vil komme til at beskæftige dig med:

  • Udvikling af optimeringsstrategier for virksomheders rangering på søgemaskiner
  • Dataanalyse
  • Research på trends og ændringer i vilkår fra giganter som f.eks. Google
  • Budgettering og prisforhandling ifm. kampagner
  • Keyword-research
  • Optimering af hjemmesider
  • At lægge strategier for linkbuilding
  • Løbende at holde øje med performance med værktøjer som f.eks. Google Analytics
  • Producere indhold
  • Samarbejde med udviklere, grafikere, tekstforfattere, marketing-specialister, SoMe-managere m.m.
SEO-specialister knokler uafbrudt med at finde ud af, hvad der får en hjemmeside til at performe.

Hvilke evner skal en god SEO-specialist have?

Med så mange forskellige arbejdsopgaver giver det næsten sig selv, at SEO-specialister skal kunne lidt af hvert. Vigtigst af alt er selvfølgelig en omfattende forståelse for alle de mange forskellige faktorer, der afgør en hjemmesides placering på søgemaskiner som Google. SEO-specialister skal forstå, hvordan man rent teknisk sætter en hjemmeside op efter Googles præferencer – hvilket også forbedrer brugeroplevelsen og giver virksomhedens potentielle kunder større incitament til at besøge hjemmesiden. De skal også være skarpe på on-page SEO – altså hvordan man optimerer selve hjemmesidens indhold med keywords, interne links, meta-tags m.m. – såvel som off-page SEO, som kort fortalt får din hjemmeside til at fremstå mere troværdig gennem ekstern validering. Dette er nemt at gøre forkert, hvilket kan få store konsekvenser for både din virksomhed og dine samarbejdspartneres omdømme – hvorfor en SEO-specialists ekspertviden er guld værd, hvis du vil sikre dig gode resultater for din virksomhed.

Hvordan bliver du SEO-specialist?

Hvad en SEO-specialist er kan indebære meget. En SEO-specialist skal have kendskab til markedsføring, tekstforfatning, udvikling, sociale medier, business og dataanalyse – og indtil videre eksisterer der ikke en enkelt uddannelse, som giver folk alle disse evner. Virksomheder, der slår SEO-stillinger op, leder oftest efter folk med en uddannelse indenfor ét af disse felter (eller felter, der er nært beslægtet med dem) – men derudover handler det om at opkvalificere sig med ekstra kurser, frivillig erfaring og lignende.

Til gengæld er du godt stillet, når du først har disse erfaringer, da flere og flere virksomheder er blevet opmærksomme på SEOs vigtighed i løbet af de sidste par år. Medier har større fokus på at optimere deres artikler og videoer, virksomheder kæmper om at ligge øverst i målgruppens søgninger efter produkter som deres, uddannelser forsøger at nå ud til så mange interesserede unge mennesker som muligt – og selv, hvis de ikke decideret leder efter en SEO-specialist, vil mange arbejdsgivere stadig sætte pris på ansøgere med disse evner.

Kan du lave din egen SEO?

For virksomheder, der ikke har brugt en SEO-specialist før, kan priserne på deres tjenester virke ret voldsomme ved første øjekast. F.eks. vil målrettet, effektiv linkbuilding som regel koste fra ca. 10.000 kr. om måneden under opbygning – og måske mere, afhængigt af din virksomheds branche, målgruppe, marked m.m. Dette får mange til at overveje, hvorvidt de ikke bare kunne gøre det selv. Og selvfølgelig ville du i teorien godt f.eks. kunne researche keywords, analysere din hjemmesides data og skrive artikler selv. Du vil dog hurtigt opdage, at der er en god grund til, at flere og flere virksomheder ansætter en medarbejder specifikt til at udføre disse opgaver.

Hvis en SEO-indsats virkelig skal batte på langt sigt, kræver det nemlig hårdt, vedvarende arbejde, opfølgning på performance, justering af metoder, hvis en strategi ikke virker som tilsigtet, og løbende research på ikke bare trends, men også gældende lovgivning for salg og markedsføring online. Som virksomhedsejer vil du højst sandsynligt ikke have hverken tid eller overskud til at gøre alt dette selv – og en medarbejder, der allerede har andre opgaver, vil sandsynligvis føle sig voldsomt overvældet, hvis de nu også skal til at varetage disse. Vi lever i en digital verden, og din virksomheds performance online har kæmpe indvirkning på bundlinjen. Så hvis du tager søgemaskineoptimering alvorligt, vil en SEO-specialist være alle pengene værd.